Plani filleftar
Lumi i Vjoses mbasi pershkon 98 km ne territorin grek dhe 181 km ne territorin shqiptar derdhet ne detin Adriatik. Eshte nga lumenjte me te medhenj te Shqiperise dhe nje nga lumenjte e paket te medhenj te Evropes qe nuk jane ndryshuar shume nga dora e njeriut.

Duke kaluar nga nje reliev shume i thyer, me male qe arrijne deri ne 2485m (Drites) dhe pellgjeve, derdhet ne veri te Lagunes se Nartes ne krahinen me te gjere te Vlores. Gjate rruges se tij ndryshon dhe ndryshohet kaq shume sa nje organizem njerezor. Zig-zaget bashke me ishujt e vegjel qe formohen, per shkak te madhesise se madhe te tyre ne kombinim me brigjet e thikta (kur ngushtohet gjeresia e lumit) krijojne nje peisazh me bukuri te vecante.

Ne kuadrin e programit implementohen veprimet perkatese me ato te Lagunes se Nartes me qellim sigurimin e kushteve natyrore per funksionimin e sistemit lumor i cili perben nje rezerve natyrore si ne nivel kombetar ashtu dhe ne ate nderkombetar.


Zbatimi
Rezultatet e ketij studimi treguan se pergjate gjithe gjatesise se lumit Vjose cilesia e habitateve eshte e shkelqyer nisur nga keto rezultate;
  • Nje aftesi e larte vetpastruese e lumit.
  • Nje gjendje shume e mire e flores dhe e faunes se rajonit perreth.


Bota nenujore perbehet nga 18 lloje,5 nga te cilat jane te perbashketa ne pjesen greke dhe shqiptare te lumit. Disa lloje te vecanta mbrohen nga legjislacioni i Komunitetit Europian.

Ne kete zone gjenden rreth 2oo lloje zogjsh, shume prej te cileve jane te mbrojtur nga Komuniteti Europian, ndersa te tjeret jane konsideruar teresisht te rrezikuar, sic eshte p.sh Pelikani Dalmatian, gushkuqi,etj.

Lumi Vjose mund te jete nje prototip i natyrshmerise qe karakterizon lumenjte e Ballkanit, si dhe mund te sherbeje si udherrefyes per projektet e rehabilitimit mjedisor ne rastet e lumenjve qe kane nevoje teresore per rehabilitim.